Individuel sundhedsvejledning

Pegefinger

Dette er sundhedsvejledning for dig, der gerne vil have en 100% individuel plan for dig selv og gerne vil holdes i ørerne undervejs. Du får opfølgning, personlig træning – Hele pakken!

Sundhedsvejledningen starter med et serviceeftersyn af din sundhedstilstand her og nu. Dette danner udgangspunkt for, at vi i fællesskab udarbejder en plan for, hvordan du kommer i gang (og kommer videre).

Jeg anbefaler forløb på mindst to måneder, hvor vi er i kontakt via mail/sms efter behov. Vi mødes også ansigt til ansigt for at følge op på, hvordan det går med planen – Det kan jo være, at det er nødvendigt med et par justeringer for at få forandringerne til at sidde lige i øjet.

Min erfaring siger mig, at det ikke kan betale sig at tage genveje – Det mest effektive er at gå direkte efter at mindske stress, få god søvn, spise ordentlig mad og få rørt sig (gerne udendørs). Det kræver dog, at man indser, at forandring tager tid! Jeg kan se som løbetræner, hvor vigtigt det er at være på talefod med sin egen krop og sit sind – Det gælder om at have realistiske mål og samtidig blive tilpas udfordret.

De første par møder med mig ikke koster noget. Hvis der så ønskes strammere opfølgning og træning, hvor jeg selv er til stede, stiller jeg kasseapparatet frem. Det synes jeg fungerer bedst, da kunden så ved, hvad jeg kan byde ind med, og jeg har en fornemmelse af, at kunden VIL det her! Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, at en kunde vil købe hjælp af mig – Jeg skal også kunne se for mig, at jeg kan gøre noget fornuftigt i processen, før jeg ”bider på” – Vi skal ikke spilde hinandens tid!.

Du skal være klar over, at du deltager på eget ansvar.

Pris, individuel sundhedsvejledning

Indledende møder (2 stk): 0 kr.

Pr. måned

  • 1 møde: 300 kr.
  • 2-3 møder/træningsgange på en måned: 600 kr
  • 4-8 møder/træningsgange på en måned: 800 kr